Som medarbejdervalgt medlem af JFM’s bestyrelse kunne Victor Vobbe Larsen få øje på en Venstre-mand over den officielle pensionsalder på 67 år, når han kiggede til venstre i bestyrelseslokalet.

Når han kiggede til højre, kunne han se præcis det samme.

”Det er sindssygt svært at ændre en kultur, som har været der i mange år,” siger Victor Vobbe Larsen, der var medlem af bestyrelsen frem til sidste år.

”Især i et bestyrelseslokale, hvor kulturen har været den samme i næsten 15 år,” fortsætter han.

En flue på væggen ville hurtigt konkludere, at Victor Vobbe Larsen skilte sig ud. Han er nemlig kun 28 år gammel.

Journalisten har foretaget en gennemgang af alle danske dagblades bestyrelser, og den tegner et billede af, at der i flere mediehuse er udfordringer med høj alder, skæv kønsbalance og manglende kompetencer i bestyrelserne.

Og selv om medarbejdere på gulvet måske sjældent tænker over det, er det altså i bestyrelserne, at de store sværdslag skal kæmpes.

Her besluttes det blandt andet, hvordan de næste mange års kamp mod vigende annonceindtægter, øget konkurrence fra ­techgiganter og faldende læsertal på de klassiske printprodukter skal bekæmpes med visionære fremtidsstrategier, der kan udfordre ledelserne i mediehusene.

– Illustration: Mikkel Henssel

På frihjul

Journalistens gennemgang burde få røde lamper til at blinke i flere mediehuse, lyder det fra Flemming Poulfeldt, der i mange år har beskæftiget sig indgående med ledelse og strategi ved Copenhagen Business School:

”De trænger til et grundigt eftersyn,” lyder det kontant om nogle af mediehusenes bestyrelser fra Flemming Poulfeldt.

For det kan være problematisk at have for mange af den samme type i en bestyrelse eller for få af dem, der har reel indsigt i de digitale udfordringer og i mediebranchen, pointerer han.

Høj alder og anciennitet er faktisk mest udtalt i JFM, som er det mediehus, der har været igennem flest sparerunder de seneste år.

Hvis man fraregner de medarbejdervalgte, er der ingen medlemmer af hunkøn, der er kun ét medlem under 65 år, og næsten alle har mindst otte års tilknytning til JFM eller de mediehuse, der eksisterede før fusionen.

Faktisk er hele syv ud af ti medlemmer af JFM’s bestyrelse over 67 år, som i 2024 er den vedtagne pensionsalder i Danmark.

Og både alder og for lang tilknytning til et mediehus kan være et problem.

For ifølge vejledningerne om god fondsledelse i Danmark er man ikke længere et uafhængigt medlem af en bestyrelse, hvis man har haft en tilknytning til stedet i over 12 år. Hos JFM er bestyrelsesmedlemmernes gennemsnitlige anciennitet 12 år, mens gennemsnitsalderen er 68.

”At næsten alle er i slutningen af 60’erne, lyder i den høje ende, synes jeg,” lyder vurderingen fra Flemming Poulfeldt.

For det kan nemlig have den uheldige effekt i en bestyrelse, at for få mennesker stiller de nødvendige kritiske spørgsmål.

”Man kunne frygte lidt, at for mange mænd i slutningen af 60’erne bliver lidt for ens i deres syn på tingene,” siger han.

Netop i en tid med dominerende techgiganter og ukendte trusler fra kunstig intelligens burde et milliardforetagende som JFM være bedre rustet, mener han:

”Jeg synes godt, at JFM kunne foretage et bestyrelsestjek. Og når de samlet set har siddet der så længe, er det endnu mere bekymrende. For når man har siddet længe, kan man risikere, at bestyrelsen mister den indre innovationsevne.”

Savnede digitalt fokus

Udfordringer har der været nok af for JFM, som både i 2022 og 2023 måtte iværksætte spare­runder på grund af dårlig økonomi.

For Victor Vobbe Larsen kunne det decideret mærkes i bestyrelseslokalet, at der manglede flere profiler udefra.

Sidste år stoppede han, fordi han forlod sit job hos JFM for at forfølge en karriere som salgsdirektør i en digital startup.

Han vil egentlig gerne tilbage til JFM en dag, men stoppede, fordi han ikke ville køre fast og blive sådan en, der sagde: ’Det har vi prøvet, det fungerer ikke’.

Der var i hans optik et for tungt fokus på de trykte produkter.

”Jeg er klar over, at kerneforretningen ligger i det trykte produkt. Dog mener jeg, at andre profiler kunne bidrage til at hjælpe med at omstille til den transformation, som JFM arbejder på. Jeg synes især, at der mangler de kombinerede kompetencer i bestyrelsen, som kunne udfordre og hjælpe forretningen i den digitale retning,” siger han.

I særdeleshed savnede han andre typer og kvinder, som kunne udfordre det mandsdominerede rum:

”Der manglede nogen, der kunne gå ledelsen lidt mere på klingen om, hvorfor tal og omsætning så ud, som de gjorde. Der var også nogle sindssygt dygtige bestyrelsesmedlemmer, der havde de nødvendige indsigter, men der var måske for mange, der kørte på frihjul.”

Victor Vobbe Larsen bakkes op af tidligere tillidsrepræsentant Steffen Lilmoes, der fra 2015 og frem til 2020 var medarbejdervalgt medlem af JFM’s bestyrelse.

”Det er ikke medieeksperter, der sidder der. Det kan man jo roligt konstatere,” siger han, men tilføjer, at det også er sundt, at der er medlemmer uden for medieverdenen i sådan en bestyrelse.

”Men det ville ikke gøre noget, at der også var nogle, som havde en dybere indsigt i, hvordan medieverdenen ser ud og eventuelt vil udvikle sig. Det tror jeg ville styrke JFM’s bestyrelse, hvis der var,” siger Steffen Lilmoes.

Ikke JFM værdigt

Et kort kig i historiebøgerne er vigtigt for at forstå, hvorfor JFM’s bestyrelse ser ud, som den gør. Det er nemlig et mediehus, som opstod efter en fusion for knap 10 år siden.

Dermed blev en række mindre mediehuse med millionomsætninger lagt sammen til nu at være Danmarks næststørste mediehus med en årlig omsætning på over 1,8 milliarder kroner.

Bestyrelsen udpeges dog ved, at de tidligere ejeres baglande indstiller bestyrelsesmedlemmerne, og at formandsstolen går på skift hvert andet år mellem en af de tre ejere.

Den måde at sammensætte en bestyrelse på er grundlæggende problematisk og usund, vurderer medieanalytiker og DMJX-docent Søren Schultz Jørgensen, som er medlem af en af underbestyrelserne i JFM, nemlig Den Fynske Bladfond.

For ham er JFM’s bestyrelse ikke et milliardforetagende værdigt:

”Det er ikke bare et spørgsmål om repræsentation i bestyrelser,” mener Søren Schultz Jørgensen.

Der er nemlig langt mere på spil, siger han.

For det første er det et problem, at der ikke er kvinder i bestyrelsen.

For det andet er alderen for høj.

For det tredje mangler der mediestrategiske kompetencer.

Og for det fjerde er det ifølge ham et problem, at halvdelen af bestyrelsen har koblinger til partiet Venstre.

”En bestyrelse bør sammensættes ud fra faglige og professionelle kompetencer, så den kan hjælpe JFM med at agere i et omskifteligt mediemarked. Og sådan mener jeg ikke, at principperne for at sammensætte en bestyrelse er i JFM nu,” siger han.

Han ”har ingen idé om”, hvorvidt den ene eller den anden beslutning er sket på grund af de nuværende bestyrelsesmedlemmer.

”Men på et tidspunkt bliver det her et problem. Og spørgsmålet er, om det tidspunkt allerede er indtruffet,” siger han.

Faktisk giver en af alderspræsidenterne i JFM’s bestyrelse ham ret.

71-årige Per Westergaard Jensen er ud over at være blandt de ældste også en af dem, der har haft en tilknytning til JFM-medier i omtrent 20 år. Og indtil 12. april i år var han en af de to i den 10 mand store JFM-bestyrelse, der har en publicistisk baggrund som tidligere journalist, chefredaktør og mediedirektør.

”Vi har efter min mening vidst i 10 år, at digitaliseringen kom bragende, og også i et højere tempo, end vi næsten kunne forestille os. Så jeg synes egentlig, vi burde have været gearet tidligere,” mener han.

Konkret har han valgt at gøre noget ved det. 12. april trak han sig fra sin post som næstformand i JFM-bestyrelsen og overdrog pladsen til 58-årige Espen Egil Hansen fra Norge, som har dokumenteret erfaring med medieledelse på topniveau i flere store mediehuse i Norge.

Nul publicister i Sjællandske

For 12 år siden foretog Journalisten en lignende kortlægning af bestyrelserne i mediedanmark. Dengang lød konklusionen, at det vrimlede med landmænd og godsejere, og der var meget få med reel publicistisk indsigt.

Og det er fortsat billedet mange steder, blandt andet hos Sjællandske Medier.

For selv om det sjællandske mediehus på mange parametre lever op til eksperters forventninger til bestyrelser med 50 procent kvinder, en gennemsnits­alder på 59 og ingen medlemmer, der har siddet i over 12 år, så er der et alvorligt problem.

Der sidder ikke et eneste medlem med publicistisk eller digital erfaring med medier.

Blandt de otte bestyrelsesmedlemmer er fem fra Venstre med baggrund i erhvervslivet eller politik, en er regionsrådspolitiker for Radikale Venstre med baggrund som sygeplejerske, en er ejer af Dragsholm Slot, og den sidste er friskolelærer.

”Det bekymrer mig, at der ikke er flere med brancheindsigt. Det behøver ikke være fra en avis, men det kunne være en baggrund, hvor man har haft med formidling i medier at gøre,” siger Flemming Poulfeldt.

Helt konkret mangler han ”havkatte i hyttefadet”, som kan gå direktionen på klingen og stille relevante, kritiske spørgsmål om mediehusets retning.

”Hånden på hjertet er en friskolelærer sikkert dygtig til det, som vedkommende kan, og har sikkert mange gode egenskaber og erfaring med formidling til elever. Men jeg savner altså en større grad af brancheindsigt,” fortsætter han.

Bestyrelsesformand og Venstre-mand Niels Jørgen Hansen, som har siddet i bestyrelsen i seks år, er ikke enig i den udlægning.

Selv har han blandt andet en baggrund som direktør for arbejdsgiverorganisationen TEKNIQ, og ifølge ham er det vigtigst at have en bestyrelse med ledelsesmæssig erfaring, juridiske kompetencer og lokalkendskab:

”For det betyder også noget for en medievirksomhed på Sjælland, at vi skal være lokale og forankret i lokaljournalistik. Derfor er det også relevant, at der i en bestyrelse som vores er nogen, der er forankret i det her politiske og foreningsmæssige arbejde på Sjælland,” siger han.

Ifølge ham er det rent mediefaglige repræsenteret af ledelsen hos Sjællandske Medier.

Han medgiver dog, at bestyrelsen fra gang til gang diskuterer, hvorvidt man om nogle år skal have nogle nye profiler ind, som i højere grad kender mediebranchen.

– Illustration: Mikkel Henssel

Den lange vej ind i JFM

Hos JFM var der heller ikke paladsrevolutioner ved generalforsamlingen den 12. april, hvor ingen nye medlemmer ud over norske Espen Egil Hansen blev valgt ind. Og det er generelt også ret svært at få nye folk ind i bestyrelsen.

Fusionen af de tre mediehuse gjorde nemlig i sin tid, at fødekæden skal gå gennem de tre ejere. For at finde vej til JFM’s hovedbestyrelse skal eventuelle kandidater altså først vælges ind i en af de tre ejeres bestyrelser.

For JFM-formand Gert Eg, der er 69 år gammel, advokat, medlem af Venstre og har været tilknyttet medier under JFM de seneste 24 år, er der ikke umiddelbart noget galt med bestyrelsens kompetencer.

Han erkender, at der er lang anciennitet og en alder ”i den høje ende”.

Men han vil ikke på nogen måde ”hylde aldersdiskrimination” – eller tale ind i, at der mangler mediefaglige kompetencer i bestyrelsen.

Han understreger imidlertid, at medlemmerne er demokratisk valgt i fondene under JFM, hvilket i sig selv gør dem kvalificerede til at sidde der:

”Så der er ikke noget galt i det i den forstand – bortset fra de udfordringer, der ligger i, at det er sundt med en højere grad af diversitet – og det synes jeg, at man skal arbejde hen imod,” siger Gert Eg, som selv er havnet i JFM gennem

Vejle Amts Folkeblad, som kom ind i JFM gennem Jyske Medier i forbindelse med fusionen.

Er det ikke en udfordring, at I er så mange, der har været der i så mange år?

”Det skal jeg ikke være den rette til at sige, for jeg synes jo egentlig, at vi i den grad forsøger at følge med tiden,” siger han og henviser for eksempel til, at han og andre i bestyrelsen var med til at søsætte JFM-fusionen, som var udtryk for ”rettidig omhu”.

Selv kan han dog konstatere, at han er ude af bestyrelsen, hvis vi spoler tiden fem år frem:

”Mit håb er, at der vil ske en udvikling i retning af både større diversitet og flere eksterne ­bestyrelsesmedlemmer. Det er helt i tråd med tidens trend og good governance,” siger han.

Direktionen hos JFM i form af direktør Jesper Rosener og vicedirektør Bjarne Munck skal dog ikke forvente de store forandringer i den kommende tid.

Med den nuværende sammensætning af bestyrelsen vil den til næste år opnå en gennemsnits­alder, som er 40 år højere end Victor Vobbe Larsens 28 år.

Victor Vobbe Larsen vil dog gerne tilbage til JFM en dag. For hans vedkommende er der kun gode ting at sige om JFM’s direktion.

”Men jeg tror da også, at det ville gøre noget godt for dem at have en bestyrelse, som udfordrer direktionen noget mere. Man burde måske høre Jesper Rosener om, hvorvidt han bliver udfordret nok?,” siger Victor Vobbe Larsen.

Det spørgsmål ville Journalisten gerne stille Jesper Rosener, men han har ikke svaret på vores henvendelser.

(Rettelse til grafen er foretaget 2. maj: Før stod der, at der var 1 kvinde og 4 mænd i Berlingske Medias bestyrelse)

Godsejer fra Venstre i Sjællandskes bestyrelse:

”Vi ser ikke så meget på partifarve længere”

”Altså, vi havde en Instagram-konto, som ingen vidste, hvem stod for.”

Sådan siger Cathrine Riegels Gudbergsen om dengang, hun startede som bestyrelsesmedlem hos Sjællandske Medier.

Selv har hun ikke en baggrund i mediebranchen, men er derimod Venstre-politiker i Næstved byråd og godsejer på Broksø Gods.

”Jeg ved jo ikke, hvordan man koder, men jeg ved, hvordan man bruger nettet, og hvordan man ikke bruger nettet.

Og sådan noget med, at vi skal være først med nyheder, det har jeg i den grad bragt på banen,” siger hun.

”Det kan ikke nytte noget, at vi har en side, hvor man læser det, jeg så i avisen i morges. Vi skal jo have en side, hvor man ser, hvis der sker noget lokalt,” siger hun.

Hun tror dog ikke nødvendigvis, at den omstilling til et mere digitalt fokus var sket hurtigere, hvis der var flere med brancheforståelse i bestyrelsen.

”Nogle gange er det også en proces at få medarbejderne med på rejsen. Og det har vi måske ikke altid været hurtige nok til at sikre,” siger hun.

Generelt opfatter hun det som lidt af en tilfældighed, at seks ud af otte medlemmer har en kobling til et politisk parti, og at fem af dem er fra Venstre.

”Jeg tror, at det er historisk, at man har kigget på det på den måde. Og i dag ser vi ikke så meget på partifarve til valg af bestyrelsen, men i stedet på, hvad det er, folk byder ind med af anderledes vinkler. Men jeg kan sagtens forstå, hvad du siger. Jeg er jo ikke tonedøv. Men skulle man omvendt have valgt to med en markant anden politisk observans alene af den grund? Det mener jeg heller ikke er vejen frem.”

– Illustration: Mikkel Henssel