Det er sikkert bare er en mediehappening, men den prikker effektivt til nogle større principielle problemstillinger.
Norske Dagbladet bragte tidligere på ugen et skriftligt interview med komikeren Harald Eia, og efterfølgende fattede et konkurrerende medie, Aftenposten, mistanke til, at komikerens citater var skrevet af kunstig intelligens.
Aftenposten kørte derfor citaterne igennem et værktøj, der måske/måske ikke kan tjekke, om noget er skabt af kunstig intelligens. Dommen er, at det sandsynligvis er tilfældet, og Dagbladet valgte at afpublicere interviewet.
Komikeren vil hverken af- eller bekræfte om han har anvendt AI, men benytter lejligheden til at reklamere for, at hans ugentlige podcast, der kommer fredag, vil beskæftige sig med sagen.
Jeg ville ikke blive overrasket, hvis komikeren selv har tippet Aftenposten for at hype sagen.
Men uanset hvad der er op og ned, åbner sagen, der, så vidt jeg ved, er den første af sin art, flere spændende spørgsmål, som alle medier formentlig kommer til at skulle forholde sig til.
Det er fuldt forståeligt at, at alarmklokkerne ringer hos Dagbladet. Ingen medier ønsker, at der skabes tvivl om ægtheden af de informationer, der bringes. Derfor skal alt indhold ikke bare faktatjekkes for at være sandt, men ideelt set også verificeres, så vi ved om det er skabt af mennesker eller maskiner.
Så langt, så godt.
Men medierne har længe stiltiende og ind imellem med lidt højere grynt accepteret, at kilder sender skriftlige citater. Og alle ved, at jo mere travl kilden er, jo mere sandsynligt er det, at kilden ikke selv har skrevet citatet.
Faktisk er man for længst holdt op med at spørge, om det rent faktisk er ministeren selv, der har haft tid til at skrive lange sirligt udtænkte citater, debatindlæg eller ligefrem kronikker. For vi kender jo godt svaret, og kan ikke lide at høre det.
Rationalet er, at så længe kilden mener det, som nogen har skrevet for dem, så er det fint nok.
Men kunne den begrundelse ikke også gælde for citater skrevet af ChatGPT?
Er citater skrevet helt eller delvist af AI mindre lødige, end citater skrevet af spindoktorer eller embedsmænd?
Eller vil vi også vænne vi os stiltiende til at kilderne – ligesom medierne selv – anvender AI.
Og hvad nu, hvis teksten er skrevet og udtænkt af et menneske, som efterfølgende har ladet AI læse korrektur eller måske komme med forslag til sproglige forbedringer. Er teksten så AI-skabt og betyder det, at den eventuelt skal bortvises som citat non grata?
Vores digitale tilværelse udvikler sig lige nu hastigt mod en fuldstændig sammenblanding af det sande, falske, autentiske og syntetiske, og det er fristende at argumentere for, at publicistiske medier skal være rene åndehuller, hvor man kan stole på, at alt er håndlavet og snedkereret af mennesker.
Men selv med de bedste intentioner om at skabe et sådant reservat, viser den norske sag, at drømmen kun holder lige præcis så længe, som kilderne ønsker det.
Mit gæt er, at alle medier allerede er oversvømmet med citater andet skriftligt indhold fra kilder, som har genereret det helt eller delvist ved hjælp af AI.
God læselyst med resten af nyhedsbrevet
Jan
|
