En ABC for digitale medier

En ABC for digitale medier

Faldt over en interessant snak mellem Nilay Patel , der er chefredaktør for The Verge , og YouTuberen Hank Green. De er begge flasket op med at lave indhold til internettet, men på hver sin side af kildekoden. Den ene bygger sit eget medie, den anden bruger andre medier. Det er theverge.com der er centrum for samtalen og det giver en sjov dynamik og ender som en ABC i mediers situation i den digitale verden.

Det er især opmuntrende at høre Patel tale om:

  • Fokus på eget produkt

  • De store platformes ensretning af journalistikken

  • Individ over for institution aka sociale medier vs medier

Man skal lige tage et kig på forsiden af theverge.com for at forstå Patel. Det er et funky design, men bemærk de små mini-blogs – en slags kort nyt, du kan læse uden at forlade forsiden – lidt i stil med et feed på X eller facebook. Og det er hele pointen. Det er lavet for at få ham og journalisterne til at publicere på deres eget site frem for sociale medier. For hvis der nu er en ting mere at se på, vil brugerne måske også komme forbi sitet en gang mere end ellers, og det er vejen frem. Eller som han siger:

"Boy, I’d like the reporters who work here to write for us in the text box that pays us money instead of over there in the text box that extracts value.”

The Verge er jo fra et techbegejstret medie, men har opdaget ironien i at leve af indhold, samtidig med at bruge tid på at give det gratis væk.

“Yeah. ”Fuck you, pay me,” he typed furiously for free,” som han siger.

Youtuberen bliver sat på plads af Patel, da han får sagt, at internettet har fået folk til at foretrække enkeltindivider frem for brands og institutioner. Patel siger:

“The platforms are designed to create that idea and reinforce it. They want that to be true. They want to say, ‘People don’t trust brands, they trust people’ and that the brands stand for nothing. And that’s because when you shove a brand into the same incentive structure as a group of individuals, an infinite supply of teenagers who will work for free, the brands debase themselves, and now the brands are worth nothing.”

Nothing comes, som bekendt, from nothing. 

Så han er også nået til den erkendelse, at medier skal stræbe efter mere end blot målbare resultater for at have en kulturel indvirkning. Altså, man kan noget helt særligt, når man er en institution med særlige værdier og historie. Man kan skabe vedholdenhed, som den enkelte ikke har. Det bliver større end personen bag og vigtigere end det enkelte stykke content, hvilket er den eneste måde at give medierne en styrkeposition over for techgiganter. Han kalder det ’leverage’. Det vil man gerne have.

Hans nye filosofi er en modreaktion på mange års fokus på optimering af trafik, som altså aldrig må forveksles med et publikum. Det sidste er meget hårdere at skabe end det første.

Og måske vigtigere endnu, så kritiserer han de algoritme-drevne platforme for at animere til homogenitet.

Google, Facebook, X etc. udstikker nogle incitamenter til deres brugere, det vil også sige medier, som udelukkende handler om at optimere mod succeskriterier på deres domæner. Det sker på bekostning af originalitet og relationen til publikum, ja, og den overordnede publicistiske mission, der til syvende og sidst er den differentierede værdiskabelse.

Han er ikke den første, der siger den slags. Herhjemme har flere medier samme linje. Men han er cool, Patel.

Find podcast og artikel her.

To view or add a comment, sign in

Explore topics