Hvis du har fået dette nyhedsbrev tilsendt fra en ven og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her.

Det er altid gatekeeperen, der har magten.

Sådan var det i de gamle dage, hvor medierne stod solidt og lukrativt forankret imellem nyhedsbrugerne og nyhederne, og sådan var det i 10’erne, da magtpositionen skiftede til techselskabernes algoritmer, som bestemte, hvor mange brugere, der skulle sendes videre til medierne.

Selvom forholdet mellem techselskabernes platforme og de redaktionelle medier har været, og er, anstrengt, har princippet dog været, at medierne fik klik og læsere ud af forholdet. 

Det princip bliver ikke bærende, når vi møder fremtidens muskelbundt af en ny gatekeeper – nemlig den kunstige intelligens.

Allerede i sidste nyhedsbrev skrev jeg om udfordringen med søgetrafik, der bliver erstattet til samtalesøgninger med meget færre links til indholdsproducenterne. 

Det er slemt nok i sig selv. Men AI kan let komme til at spille en endnu større rolle som gatekeeper.

Et skrækeksempel er for eksempel, at nyhedsbrugerne beder deres AI-service om at tygge nyhederne igennem for dem og give et referat. Så kan medierne få lov at lave alt arbejdet uden at få så meget som et klik ud af det.

I denne uge testede TV2-regionernes digitale udviklingschef Søren Pedersen ideen ved at bede Microsofts søgetjeneste Bing, der nu er integreret med ChatGPT, om at opsummere de seneste fem artikler fra BT.

Resultatet kom prompte. Og som Søren Pedersen selv noterede, så bliver dette giftigt for medierne.

Giften bliver særlig slem, hvis og når brugerne beder AI om at servere lidt mere kød fra artiklerne. For eksempel fem linjer eller tre centrale pointer.

Eller når vi alle har en AI-service på vores smartphone, som konstant serverer et personaliseret sammendrag af de nyheder, der er relevante for os hver især – naturligvis i en form, så vi i de fleste tilfælde ikke klikker videre til mediet, som har investeret mange resurser i journalistikken.

Det er også let at forestille sig en stemmestyret service, der oplæser koncentraterne af de nyheder, som vi beder om mundligt.

Scenariet er blot et ud af uendelige mange udfaldsrum, som AI kan føre med sig, når det for alvor bliver hverdag. Reelt er det som med tidligere store techinnovationer ikke selve featuren, der skaber forandringen, men de mange uforudsigelige og kreative måder at bruge den på.

Vi aner ganske enkelt ikke, hvad der rammer os.

Men lad os bare holde fast i scenariet, hvor AI æder mediernes indhold uden at give noget tilbage. Det vil medierne naturligvis ikke acceptere. Men ingen af de oplagte reaktioner er særligt attraktive:

• Medierne kan lukke for at lade sig tracke af søgemaskiner. Det vil efterlade medierne helt isolerede og de facto som øde øer i det ellers så levende world wide web.
• Medierne kan kræve afgifter fra AI, hvis der laves sammendrag af deres journalistik. Ud over at det utvivlsomt vil udløse udmattende juridiske slagsmål, så vil det også i bedste fald efterlade medierne i samme situation, som musikbranchen, der får peanuts fra Spotify, når deres musik spilles.

Om medierne ender i den ene, anden eller en helt tredje situation er umuligt at spå. Men konsekvensen er med ret stor sandsynlighed, at nogle kommer til at (igen) omtænke deres forretningsmodel. Ligesom musikerne måtte.

Et formildende faktum kunne være, at AI og medierne i princippet indgår i et kredsløb, hvor AI er afhængig af det gode indhold fra medierne og derfor er nødt til at bidrage med et incitament til at medierne fortsætter arbejdet.

Argumentet er validt. Men reelt er de store techselskaber nok lige så ligeglade med publicisme og pluralisme som en elefant er med de småsten, den træder på. Medier er blot en detalje i den kakofoni af anvendelsesmuligheder, AI kommer til at boltre sig i.

AI bidrager med masser af konstruktive fordele til medierne, men teknologien er også så massiv en gamechanger, at alt i princippet slynges op i luften og ingen aner, hvor det lander. 

I to årtier efter Google og Facebook blev lanceret har medierne famlet efter nye sikre forretningsmodeller. Så længe, er der næppe råd til at søge, når AI bliver rullet fuldt ud i de nærmeste måneder og år.

Hermed videre til resten af nyhedsbrevet og til Fire minutter med XX, der er blevet kuppet af Tæt På Sandheden-redaktionen.

God læselyst 

Jan

I dette nyhedsbrev:

Britiske lokalmedier overvejer ChatGPT som skribent

Sådan kan du bruge ChatGPT til nyhedsbreve

Amerikanere mister fidusen til medierne

Fire minutter med Camilla Boraghi

37 nye job

Den britiske kæde af lokalmedier Reach undersøger nu muligheden for at anvende OpenAI's chatbot, ChatGPT, til at skrive kortere nyheder såsom lokale trafik- og vejrudsigter. 

Amerikanske Buzzfeed har allerede indgået et samarbejde med OpenAI for at producere virale quizzer, mens CNET har testet programmet til skrivning af økonomiske artikler. 

CNETs projekt blev dog lukket ned, da der blev konstateret alvorlige fejl. CNET blev desuden kritiseret for ikke at mærke artiklerne, så læserne kunne se, at de var skrevet af AI.

Dette sammendrag er overvejende skrevet af ChatGPT

Andelen af amerikanere, der selv angiver, at de har en helt eller delvist negativ holdning til dagens amerikanske nyhedsmedier.

En ny omfattende undersøgelse dokumenterer, at den amerikanske befolkning i stor udstrækning har tabt tilliden til medierne.

Det skriver Axios, som har tygget den lange undersøgelse fra Knight Foundation igennem.

Som grafikken tydeligt viser, er skepsissen især udbredt blandt højreorienterede vælgere, hvor næsten otte ud af ti mener, at de har en unfavorable indstilling til medierne.

Der er dog stigning blandt alle vælgergrupper og mest blandt uafhængige vælgere.

Jonatan Spang sendte før vinterferien stafetten videre til Camilla Boraghi med disse ord:

Camilla Boraghi kan sikkert svare meget bedre på de her spørgsmål, da hun meget mere er en del af mediebranchen. Og så også for at hun kan sende stafetten videre til en anden på TPS- redaktionen. Målet er at vi holder stafetten her i huset det næste halve år.

Camilla Boraghi er reporter på Tæt På Sandheden med Jonatan Spang på DR og radiovært.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

For mig er der p.t. to ting, der fylder meget: At få politikerne til at stille op til interviews med mig, særligt politikere fra regeringspartierne eller ministre. Jeg vil rigtig gerne tale med folk, der har ansvar for ting, fordi det giver mere tyngde. Det er bare som om, at de ikke så gerne vil tale med mig, men jeg forstår ikke hvorfor, for jeg er virkelig sød og rar.

Den anden ting er, at jeg står overfor et interview af mere alvorlig art - så hvordan gør man det sjovt? Det bakser jeg lidt med.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Graverjournalisterne og deres tålmodighed. Jeg synes, at de er de sejeste i verden. Og så giver hybridformidlerne mig håb for, at folk ikke bliver trætte af politik og nyheder. Altså dem, der formidler stof på anderledes måder, så det bliver sjovt at konsumere: fx mig selv, Maya Tekeli og Cramon og Joachim B. Olsen i podcasten Slottet & Sumpen.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg er ked af, at medierne har fået berøringsangst overfor de spørgsmål, som kategoriseres som konspiratoriske. Naturligvis skal man ikke dække gakkelak-ting, men jeg synes, at vi forsømmer at dække for eksempel ting fra corona-håndteringen, og jeg frygter, at det skyldes frygt for at blive stigmatiseret. Jeg bliver sgu selv helt bange for at sige det her.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

At være mindre på Twitter. Selvom jeg elsker Twitter. Men al journalistisk skal helst ikke starte derfra. Og samarbejde på tværs, kollegaer imellem, ville jeg gerne se mere af. Jeg gad godt se journalister fra forskellige medier smide deres eget spørgsmål til fordel for at samle op på en andens kritiske spørgsmål, som ikke blev besvaret, før mikrofonen ryger videre. Og mere opbakning til hinandens arbejde, selvom tilgangen er forskellig. Stop pikmålingen!

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg er den autoritetstro type, så når min chef Jonatan siger, at han sender stafetten videre til mig med den tanke, at vi beholder formatet her i familien i noget tid, så kan jeg kun sende den videre til den formidable komiker og satiriker, Morten Wichmann, som er skriver på Tæt På Sandheden.